Logo Sundhedsstyrelsen
Blå streg

 Top/Bund  

"Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning fordaginstitutioner, skoler og forældre"


Indhold

 

Forord

Indenrigsministeriet og Sundhedsstyrelsen har fastsat forholdsregler modsmitsomme sygdomme i skoler og daginstitutioner for børn og unge. Disse regleradministreres i det enkelte amt af embedslægerne.
Smitsomme sygdomme hos børn er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen med det formålat informere nærmere om de bestemmelser, der gælder i skoler ogdaginstitutioner for børn, når der optræder smitsomme sygdomme. Den søgerdesuden at belyse en række spørgsmål om, hvordan institutionspersonale ogforældre skal forholde sig, når de mest almindelige smitsomme sygdommeoptræder.    
Pjecen indeholder dels en generel introduktion til begrebet smitsomme sygdomme,dels en beskrivelse af nogle smitsomme sygdomme.     
I forhold til tidligere udgaver er der nu foretaget almindelig revision, ogpjecen er udbygget med beskrivelse af nogle flere sygdomme. Endvidere er den nuforsynet med stikordsregister.  

Januar 1996
Sundhedsstyrelsen

 

Hvad er en smitsom sygdom?

Smitsomme sygdomme overføres fra menneske til menneske eller i sjældneretilfælde fra dyr til menneske. Der kan også forekomme smitte fra madvarer,vand eller jord. Sygdommene skyldes infektioner med mikroorganismer sombakterier, virus, svampe eller parasitter.    
Inkubationstiden er den tid, der går, fra man er smittet, og indtil der opstårsymptomer på sygdommen.    
Smitteperioden er det tidsrum, hvor man kan smitteandre.    
 

Bakterier 
Nogle sygdomme skyldes bakterier. Det drejer sig fx om børnesår, nogle formerfor halsbetændelse og kighoste.     
De fleste bakteriesygdomme kan helbredes med et antibiotikum, som fxpenicillin.    

Virus  
Forskellige virus kan forårsage forkølelse, influenza, nogle former forhalsbetændelse, de fleste børnesygdomme og forkølelsessår.    
Kun i få tilfælde virker antibiotika på virussygdomme.  

Svampe
De hyppigste svampeinfektioner hos børn viser sig som hudlidelser, fxringorm.     
Lokalbehandling med svampedræbende middel er oftesttilstrækkelig.    

Parasitter
Lus, fnatmider eller børneorm kan overføres fra et menneske til et andet oggive gener, blandt andet i form af kløe. Lus og fnat behandles medhåndkøbsmedicin, mens lægen kan ordinere medicin modbørneorm.     
 

Forsvar mod smitsomme sygdomme    
Den menneskelige organisme har gode muligheder for at forsvare sig modmikroorganismer. I langt de fleste tilfælde opstår der ikke sygdom, selvom manhar været udsat for smitte.     
Organismen forsvarer sig ved, at hvide blodlegemer slår bakterier og virusihjel, og ved at organismen danner antistoffer, der ødelægger bakterier ogvirus.    
Efter nogle infektionssygdomme bevares evnen til at danne antistoffer mod enoverstået sygdom resten af livet. I disse tilfælde kan man kun få sygdommenén gang. Det gælder især børnesygdommene. Man siger, at man er blevet immunover for sygdommen. Andre sygdomme kan opstå igen. Dette skyldes, atantistofferne kun bevares i kortere tid, eller at mikroorganismerne ændrer sig.Dette gælder fx for forkølelse, influenza og visse maveinfektioner.

 

Hvorfor bliver man syg?

Udvikling af sygdom er afhængig af flere forhold:

  1. Smittekilde
  2. Smittevej
  3. Organismens modtagelighed

1. Smittekilde
Ved langt de fleste smitsomme sygdomme spredes bakterier, virus eller parasitterfra andre mennesker, dvs. smittekilden er et menneske. Smitterisikoen er derforstørst, hvor mange mennesker er samlet. 
Enkelte sygdomme overføres fra dyr (fx visse svampelidelser) eller fra jord (fxstivkrampe). Visse maveinfektioner kan skyldes inficerede madvarer. Smitte fraforurenet drikkevand er sjældent forekommende i Danmark.
Et menneske kan have sygdomsfremkaldende bakterier og virus i sig uden at blivesyg, men alligevel smitte andre. Det kaldes at være rask smittebærer. 
Der er stor forskel i sygdommenes smitsomhed. Influenza er meget smitsomt,medens kyssesyge kun smitter ved tæt kontakt. 
Ved de fleste sygdomme er smittefaren størst i sidste del af inkubationstidenog i de første få dage efter sygdomsudbruddet. 

2. Smittevej
Forskellige mikroorganismer spredes ad forskellige smitteveje, enten ved direkteberøring eller indirekte via genstande, madvarer eller luft. Dette afhængerisær af mikroorganismernes forskellige evne til at overleve uden formennesket.        
Smitteveje kan ofte afbrydes bl.a. ved overholdelse af god hygiejne. Specielthåndvask er af betydning for at hindre overførsel af smitte fra en person tilen anden. Rengøring og udluftning har også betydning for at nedbringe mængdenaf bakterier og virus, og dermedsmitterisikoen.        
 

Afhængigt af smittevejene ved en sygdom kan man søge at forebygge smittepå forskellig vis.        Nedenfor nævneskort de veje, ad hvilke bakterier og virus spredes fra menneske tilmenneske:        

Smitte ved berøring  
Nogle bakterier og virus overføres fra den ene person til den anden ved direkteberøring. Dette sker fx ved  forkølelsessygdomme, vissemave-tarm-infektioner, betændte sår på huden og nogle af børnesygdommene (fxskoldkopper).        
 

Smitte via genstande  
Ved nogle sygdomme kan bakterier og virus overleve uden for organismen ogoverføres via genstande som sutter, legetøj, spisebestik, dørhåndtag,toiletsæder og håndklæder. Denne form for smitte ses ved børnesår,øjenbetændelse, tarminfektioner ogleverbetændelse.        

Smitte via luften
Smitte gennem luften sker med smådråber, der opstår ved hoste, nys ellertale. Dette er tilfældet ved eksempelvis luftvejsinfektioner og noglebørnesygdomme (fxmæslinger).         

Smitte via mad og vand 
Forurening af mad og vand kan forårsagemave-tarm-infektioner.        

Smitte via afføring  
Ved nogle mave-tarm-infektioner og ved hepatitis A (smitsom leverbetændelse) findes smitstoffet i afføringen. Smitten kan overføres viahænderne ved berøring af genstande eller ved forurening af madvarer ogvand.        

Smitte via blod     
Smitte via blod forekommer fx ved hepatitis B(serumhepatitis).         

Smitteoverførsel iinstitutioner    
I institutioner er mange mennesker samlet. Det er derfor vigtigt altid atoverholde en god hygiejne for at nedsætte risiko forsmittespredning.         
God hygiejne omfatter først og fremmest god håndhygiejne i form af håndvaskinden tilberedning af madvarer, spisning, hjælp til spisning og tobaksrygningog efter toiletbesøg, bleskift, hjælp til toiletbesøg og sortering afvasketøj.         
Puslepladsen bør være indrettet sådan, at alt materiale er inden forrækkevidde. Puslemadrassen bør være betrukket med voksdug eller plastik,hvorpå der lægges et håndklæde, en ble eller papir, som skiftes for hvertbarn. Brugte éngangsbleer og éngangsvaskeklude lægges i pedalspand medplastpose. Håndcreme bør ikke være i krukke, men i tube, og cremen afsættespå håndryggen.        
Man bør endvidere vaske hænder, når man har hjulpet et barn med at pudsenæse eller har rørt pus eller lignende, der kan være smittefarligt. Vedaftørring af næsen bruges papirlommetørklæder, der kun anvendes éngang.         
Kys på mund bør undgås, ligesom det frarådes at bruge samme bestik, glas,krus, tallerkener mv. De enkelte børn og voksne bør have egen tandbørste,sengetøj, vaskeklud og håndklæde, eventuelt éngangshåndklæder. Godrengøring medvirker til at reducere smitterisikoen, og legetøj bør afvaskesjævnligt. Orden og god plads letter rengøringen. Endvidere bør der foretagesregelmæssig udluftning.         
Når der er ophobning af smitsomme sygdomme i institutionen, bør hygiejnenskærpes (se bl.a. afsnittet om maveinfektioner, side32).        

3. Organismens modtagelighed    
Der er flere forhold, der har betydning for barnets modtagelighed.         

Alder
Et barn fødes med antistoffer mod nogle af de sygdomme, som moderen har haft.Disse antistoffer forsvinder i løbet af de første 3-6 måneder, hvorefterbarnet er særlig modtageligt i en periode. Børn danner senere antistoffer,hvorfor større børn har bedre modstandskraft mod smitsomme sygdomme end småbørn, der endnu ikke selv har dannetantistoffer.        

Midlertidig svækkelse
I den første tid efter overstået sygdom er barnet mere  modtageligt overfor smitsomme sygdomme. Træthed, kulde og psykiske belastninger kan nedsættemodstandskraften.        

Kronisk sygdom
Nogle børn lider af en kronisk sygdom, som fx hjertesygdom, astma ellersukkersyge. Disse børn kan være mere modtagelige over for smitte. Lægen kangive vejledning om eventuelle forholdsregler ved udsættelse for smitsomsygdom.         

Beskyttelse mod de enkeltesygdomme    
Man kan beskytte barnet mod nogle bestemte sygdomme. Dette kan gøres vedvaccination eller ved at give immunglobulin (gammaglobulin).        

Vaccination    
Vaccination beskytter barnet mod sygdomme, der kan være alvorlige, og som kanmedføre varige skader ellerdød.        
Ved vaccination indgives dræbte eller svækkede virus og bakterier ellerbakterieprodukter. Herved producerer kroppen selv antistoffer mod sygdommen.Dette giver den samme form for beskyttelse som gennemgåetsygdom.         
Nogle vacciner, fx kighostevaccine og Hib-vaccine, beskytter mod alvorligesygdomstilfælde, mens børnene er helt små. Hvis et barn senere får kighoste,vil sygdomsforløbet være mildere. Efter 6-års alderen har børn selvbeskyttelse mod infektioner forårsaget af Hib (bakterien Hæmophilus influenzaetype b). Di-Te-Ki-Pol-vaccine forebygger difteri, stivkrampe, kighoste ogbørnelammelse, som er sjældne, men meget alvorligesygdomme.        
MFR-vaccine beskytter børn mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, som ersygdomme, der kan give alvorligefølger.        
Hvis en tilstrækkelig stor del af befolkningen er vaccineret eller hargennemgået en sygdom, vil der være mindre smitstof i omløb, og hervedmindskes risikoen for smittespredning. Men et uvaccineret barn kan dog stadigfå en af de sygdomme, der vaccineres mod ivaccinationsprogrammet.         
Se løsbladet Vaccinationer til børn.

Immunglobulin        
Immunglobulin (gammaglobulin) er et blodprodukt, der indeholder antistoffer modvisse sygdomme. Disse antistoffer svinder efter nogle måneder, hvorefterbeskyttelsen mod sygdommenophører.        
Immunglobulin bruges undertiden som forebyggelse mod hepatitisA.        

 

Tegn på smitsom sygdom

Der kan være mange forskellige tegn, der giver mistanke om, at et barn haren smitsom sygdom:         
1. Almene symptomer    
2. Specifikke symptomer, afhængigt af sygdommens art    
3. Feber        
 

1. ALMENE SYMPTOMER 
Når et barn er ved at blive sygt, bliver det ofte mat, pylret, uroligt ellergrædende.        
Børn kan undertiden klage over ondt i maven eller kaste op, selvom det ikkedrejer sig om en sygdom imaven.         
   

2. SPECIFIKKE SYMPTOMER  
Ud over almensymptomerne kan der være mere specifikke symptomer ved deforskellige sygdomme. Der kan fx opstå snue, hoste, øjenbetændelse medpusflåd, påvirket vejrtrækning eller udslæt. Opkastning og diarré er oftetegn på mave-tarm-infektioner, men kan også være tegn på andresygdomme.        

3. FEBER

Temperaturmåling
Man bør måle temperaturen, hvis barnet virker sygt, er mat, pirreligt ellerføles varmt.         
Ved temperaturmåling i endetarmen er den normale temperatur 36,5-37,0° ommorgenen og op til 37,5° om aftenen. Temperaturen ligger ca. 1/2° lavere vedmåling medmundtermometre.         
Hudtermometre (pandestrimler) angiver ikke temperaturen med tilstrækkeligsikkerhed.        

Temperaturforhøjelse 
Der er temperaturforhøjelse ved de fleste smitsommesygdomme.         
Børn får tit temperaturforhøjelse. Især små børn får let feber, og højfeber (over 39,0°) er almindelig ved smitsomme sygdomme hosbørn.        
I de første levemåneder kan et barn dog have normal temperatur, selv vedalvorlige infektioner. Ved hurtig temperaturstigning optræder kulderystelser,og ved temperaturfald kan der komme svedeture. Når temperaturen er høj, skalbarnet ikke have for meget tøj på eller ligge for varmt, for at temperaturenikke skal stige endnu mere. Lettere feber er  ikkefarlig.        
   Der er kun sjældent grund til at give et barn febernedsættendemedicin, og man bør forinden have drøftet dette med lægen. Børn under 1 årbør sædvanligvis ikke få febernedsættendemedicin.     
   Man skal være opmærksom på, at smertestillende medicin virkerfebernedsættende.        
   Ved feber mister kroppen meget væske vedfordampning.         
Man bør sørge for, at barnet drikker rigeligt for at undgå væskemangel.Dette er specielt vigtigt, når der også er opkastning eller diarré, se side32. Når det drejer sig om børn under 1 år, bør man rådspørge lægen, hvisbarnet ikke vil drikke retmeget.          

Feberkramper   
Nogle børn har tendens til at få kramper i forbindelse medtemperaturstigning.         
Første gang et barn får kramper, bør man straks kontakte læge. Det kan væreforuroligende at se et barn med krampeanfald, men feberkramper er i sig selvikke farlige.         
Der findes forskellige former for medicin, som kan forebygge nye krampeanfald.Man kan drøfte med lægen, hvordan forebyggende behandlingiværksættes.         

Alarmerende tegn hos detfebersyge barn    
Nogle sygdomstegn er udtryk for, at barnet er så medtaget af sin febersygdom,at man straks skal kontakte læge. Barnet kan fx være sløvt, slapt ellerfraværende, huden kan trods feberen virke kølig, bleg eller blålig. Der kanforekomme kramper, besvær med vejrtrækningen, meget høj temperatur eller påanden  måde dårligalmentilstand.         
Et særligt alvorligt tegn er punktformede blodudtrædninger påhuden.         
Jo yngre barnet er, desto tidligere bør lægen kontaktes.   

 

Hvornår må et barnmøde i institution?

Reglerne for fremmøde i institution er fastsat for at begrænse spredning afsmitsomme sygdomme. Hovedreglen er, at syge børn ikke må møde i institution,og at et barn med en smitsom sygdom først må modtages, når det ikke længeresmitter.        
Barnet er rask, når det på sædvanlig måde kan klare at opholde sig iinstitutionen. Det vil sige, at barnet skal kunne deltage i de aktiviteter, detplejer, uden at kræve særligpasning.        
Hvis et barn møder i institution uden at være helt rask, har det på grund afnedsat modstandskraft større risiko for at få komplikationer til sygdommeneller pådrage sig en andensygdom.         
 

VURDERING AF SMITTERISIKO  
Da børn er mere modtagelige for smitsomme sygdomme end voksne, og da mangesygdomme smitter allerede i inkubationstiden, er det ikke muligt helt at undgåsmitte i institutioner. Et enkelt sygdomstilfælde i institutionen giver ofteanledning til, at flere børn bliver smittet. Derfor er det vigtigt, atdiagnosen  smitsom sygdom stilles hurtigt for at begrænsesmittespredning.         
Hvis personalet er i tvivl, om et barn smitter, kan de anmode barnets forældreom en vurdering fra den behandlende læge og kan eventuelt kræve, atforældrene fremskafferlægeattest.          
Hvis lægen finder, at et barn ikke er smittefarligt, kan barnet modtages, hvisdet i øvrigt er rask nok til at være i institutionen og ikke kræver særligpasning I tvivlstilfælde afgør embedslægen, hvornår et barn kan modtages iinstitution.        

NÅR BARNET BLIVER SYGT IINSTITUTIONEN    
Hvis et barn bliver sygt i institutionen, bør forældrene altid underrettes medhenblik på at hentebarnet.         
Særligt i begyndelsen af et sygdomstilfælde er det vigtigt at holde øje medbarnets tilstand for at kunne bemærke forandringer. Selv et tilsyneladendefredeligt sygdomstilfælde kan i nogle tilfælde hurtigt udvikle sig i alvorligretning.         
Inden barnet bliver afhentet, kan man mindske smitterisikoen ved at lade detopholde sig i et andet rum end de andre børn. Det  er dog vigtigt, atbarnet hyppigt tilses af envoksen.         
   

MEDICINGIVNING
Hvis lægen har ordineret medicin, er det vigtigt at give medicinen somforeskrevet. Både dosis og tidspunkter for medicingivningen bør overholdes.Man skal fortsætte med medicinen i den angivne periode, også selvom barnetsynes at være blevet helt rask. Hvis barnet, efter behandlingen er påbegyndt,udvikler hududslæt eller i øvrigt får nye symptomer, bør lægenkontaktes.         
Giv ikke medicin, der ikke er ordineret af lægen. Personalet er ikke uddannettil at observere og behandle syge børn. Derfor bør medicingivning iinstitutionstiden begrænses mestmuligt.        
Når barnet efter akut, smitsom sygdom igen kommer i  institutionen, børeventuel fortsat medicin gives på tidspunkter uden for institutionstiden. Vedkroniske sygdomme er der undertiden behov for at give medicin i løbet af dagen.Såfremt institutionspersonalet har påtaget sig at give et barn den ordineredemedicin, skal der foreligge en instruks for medicingivningen.        
I de fleste tilfælde vil der være givet tilstrækkelig  instruktion ommedicingivningen ved påskriften på  medicinbeholderen. Beholderen skalhave let læselig påskrift med oplysning om barnets navn, medicinens art og medden ordinerede dosis.        
I de tilfælde, hvor en mere grundig skriftlig instruktion om medicingivningener nødvendig, kan institutionens ledelse anmode forældrene om en skriftliginstruktion fra lægen.         
Medicinen opbevares utilgængeligt for børn. Der bør udarbejdes et skema fordet syge barn, hvor medarbejderen kan afkrydse, når medicinen gives.

 

Personalets forhold ved smitsomme sygdomme

Ved optræden af smitsomme sygdomme gælder de samme regler for personaletsfremmøde som for børnenesfremmøde.        
Når der i en institution er udbrud af smitsomme sygdomme, bør personalet væresærlig omhyggelig med hygiejnen for at undgå, at smitten overføres til deandre børn eller til demselv.         
   

OPSLAG 
Når personalet har fået meddelelse om, at et barn lider af en smitsom sygdom,skal de øvrige forældre informeres herom ved opslag iinstitutionen.        

Anmeldelse    
Nogle alvorlige, men sjældent forekommende smitsomme sygdomme skal af denbehandlende læge anmeldes til embedslægen. Embedslægen informerer herefterinstitutionens leder om sygdomstilfældet samt oplyser om eventuelleforanstaltninger. Institutionen kan rette henvendelse tilembedslægeinstitutionen for at få rådgivning i forbindelse med optræden afsmitsommesygdomme.            
  

GRAVIDE MEDARBEJDERE   
Gravide kvinder bør generelt være opmærksomme på at overholde god hygiejnefor at undgå at blivesmittet.          
For nogle sygdomme har Arbejdstilsynet fastsat særlige regler. Oplysning heromfås hos Arbejdstilsynet.

 

De enkelte smitsomme sygdomme

I det følgende er nogle almindelige smitsomme sygdomme hos børn beskrevet.I skemaet nederst på siden er for de enkelte sygdomme anført inkubationstid,smitteperiode, fremmøde i institution og eventuelle særligeforhold.     
   Beskrivelsen af nogle af sygdommene er mere omfattende. Det drejersig om de sygdomme, der ofte medfører stor usikkerhed iinstitutionerne.      
   

Bylder
En lokaliseret betændelse i hud forårsaget af bakterier, ofteststafylokokker.     

Smitteforhold
Smitten spredes ved direkte berøring og via genstande, når bylden begynder atvæske.    
Uren hud med bumser smitter normalt ikke.    

Symptomer
På et afgrænset område er der ømhed, rødme, hævelse og senere pusansamling.Ved større bylder kan der være utilpashed eller feber.    

Behandling
Flere daglige, varme sæbebade kan ofte helbrede mindre bylder fuldstændigt ogmindske smerterne. Undertiden udtømmes pusset ved denne behandling. Hvis detteikke hjælper, kan lægen behandle enten ved udtømmelse af pusset eller ved atgive medicin.    

Komplikationer
Hvis der er røde striber på huden i nærheden af betændelsesstedet, er dettegn på, at betændelsen er ved at spredes og kan medføre blodforgiftning. Idette tilfælde bør barnet hentes hjem og lægekontaktes.     

Børneorm (enterobiasis)
Små orm, der lever i tarmen. Ormene bevæger sig uden for tarmen og lægger ægved endetarmsåbningen.      

Smitteforhold
Æggene er meget modstandsdygtige og kan overleve i sengetøj og støv i et paruger. Smitte sker ved at børnene får æg i munden ved at sutte påfingre.     
 

Symptomer
Det eneste symptom er kløe ved endetarmsåbningen, mest udtalt om natten.Ormene kan let ses på afføringen. De er ca. 1 cm lange, hvide ogsytrådslignende.     

Behandling
Lægen kan ordinere medicin mod børneorm. Samtidigt med behandlingen børsengetøj og undertøj vaskes.    

Børnesår (impetigo)
Meget smitsomme sår, der skyldes bakterier (stafylokokker ellerstreptokokker).    

Smitteforhold 
Smitten overføres ved direkte berøring og viagenstande.    
Bakterierne overføres fra sårene, så længe de væsker, og så længe der erskorper.     
Mange mennesker har bakterierne i næsen uden symptomer, og smitten kan kommeherfra.    

Symptomer 
Sårene begynder oftest som en lille rød plet, der hurtigt udvikler sig til etvæskende sår, der dækkes af gullige skorper.    
Sårene kan sidde overalt på huden, men er hyppigst omkring næse ogmund.    

Behandling
Børnesår kræver normalt lægebehandling.  

Forholdsregler
Da små børn ikke har forståelse for renlighed og hele tiden vil berøresårene, er der stor risiko for smitte i børneinstitutioner. Derfor måbørnene ikke modtages i institution, før sårene er tørret ind, og skorperneer faldet af. Selvom der er iværksat behandling, kan sårene godtsmitte.     
Børn i skolealderen kan bedre overholde renlighed, og må derfor modtages iskole og institution, hvis ikke sårene er megetudbredte.    

Cytomegalovirusinfektion
En virussygdom, der oftest forløber uden symptomer.Cytomegalovirus(CMV)-infektioner er meget udbredte, idet 30-40% af alle børnsmittes før 1 års alderen. Ved 30 års alderen har ca. 60% haft infektionen.Medfødt CMV-infektion forekommer hos ca. 1/2% af allenyfødte.    

Smitteforhold
CMV-infektion overføres via friske sekreter som spyt, urin, modermælk, sæd ogblod. Smitte sker derfor ved tæt, direkte kontakt som kys på mund, amning ogsamleje samt ved blodtransfusion.     
Under graviditet kan virus overføres fra moderen til fosteret. Dette kanforekomme, enten hvis moderen får en akut infektion, eller hvis der kommerfornyet virusudskillelse efter en tidligere infektion hosmoderen.    
Småbørn kan smittes af moderen ved amning, mens smitte blandt børn idaginstitutioner er sjælden. Voksne smittes oftest ved seksuelkontakt.    
Da virus kun overlever kort tid uden for kroppen, forekommer der ikke smittegennem luft eller via genstande.   

Symptomer
I de fleste tilfælde af medfødt CMV-infektion er der ingen symptomer, hverkenhos moderen eller hos barnet, hvorfor infektionen sjældent diagnosticeres. Derer sygdomssymptomer hos 5-10% af børn, der fødes med medfødt CMV-infektion.Disse børn kan have leverpåvirkning, forstørrelse af milten, påvirkning afde bloddannende organer samt påvirkning af centralnervesystemet. Sidstnævntekan medføre blivende skader på centralnervesystemet. Smitte under fødsleneller senere medfører ikke blivende skader. Børn får sjældent symptomer vedinfektion. Hos voksne ses undertiden feber, hævede lymfeknuder,leverpåvirkning eller forstørrelse af milten.    

Behandling
Der er ingen behandling for sygdommen.    

Forholdsregler  
Smitte blandt børn er sjælden, og der er ingen smitterisiko for personalet,hvis almindelige hygiejniske forholdsregler overholdes, først og fremmest godhåndhygiejne. Endvidere bør kys på mund undgås, ligesom det frarådes atanvende samme bestik og service. Alene i de tilfælde, hvor en gravid kvindepasser et barn under 1 år med medfødt symptomgivende CMV-infektion, kan dervære tale om særlige forholdsregler. Arbejdstilsynet kan give oplysningherom.        

Fnat (scabies) 
En kløende hudlidelse, der skyldes en mide.    

Smitteforhold 
Smitten sker ved hudkontakt af flere minutters varighed. Smitte uden forhusstanden er sjælden. Da små børn ofte er meget "i hænder", kander dog i sjældne tilfælde ske smitte ibørneinstitutioner.    

Symptomer 
Fnat viser sig ved kløe, der opstår 3-6 uger efter smitte. Kløen er mestudtalt om natten. Det klør over det meste af kroppen, men kradsemærker ogudslæt sidder i overvejende grad på hænderne, omkring navlen og på sædet.Børn under 1 år kan også have udslættet i hovedet.    
Selv ved udtalt kløe er der ofte kun få kradsemærker og knopper på huden.Det kan være vanskeligt at stille diagnosen.    

Behandling
Ved kløe og mistanke om fnat skal lægen kontaktes med henblik på diagnose ogbehandling.    
Når der er konstateret fnat, bør der gives behandling til alle i husstanden ogtil personer, der har ligget i samme seng som den smittede. Det er vigtigt, atalle behandles samtidigt, da de andre familiemedlemmer kan være smittet, selvomde endnu ikke har fået symptomer. Efter behandling er der ikke længeresmitterisiko, men kløen kan alligevel bestå i nogentid.    

Forholdsregler
Der er ikke grund til at behandle andre børn eller personale i institutionen.Men man bør være opmærksom på kløe og udslæt hos børnene i 3-6 uger eftersidste tilfælde.     
 

Forkølelse ogvirushalsbetændelse  
En sygdomsgruppe, der kan skyldes mange forskellige virus, som særligt angriberslimhinderne i svælg og luftveje. Disse sygdomme er hyppigt forekommende,specielt hos mindre børn.    
Disse sygdomme kan skyldes et specielt virus, respiratorisk syncytialvirus (RS).I de første leveår kan dette virus forårsage bronkitis og lungebetændelse,mens det hos større børn og voksne oftest kun medfører almindeligeforkølelsessymptomer.    

Smitteforhold
Sygdommene spredes fra luftvejene på flere måder.   
1. Virus spredes gennem luften via de smådråber, der opstår, når vi taler,hoster eller nyser.   

2. Virus spredes også via hænderne fra næsesekret. Hvis man får virus påhænderne, kan man overføre smitte ved at berøre sine øjne eller næsen.Virus føres herved til luftvejenes slimhinder, som bliverinficerede.   
3. Virus kan kan endvidere spredes via genstande, der er forurenet med smitsomtmateriale.    

Symptomer 
De mest almindelige symptomer er snue, hæshed, hoste, ondt i halsen ogsynkesmerter, alt efter hvor infektionen sidder. Ofte er børn trætte,irritable, mister appetitten og trækker vejret gennem munden på grund aftilstopning af næsen. Mindre børn kaster undertidenop.     
Da små børn ofte får feber ved almindelig forkølelse, kan sygdommen minde ominfluenza.    
Angreb af slimhinden i struben kan hos mindre børn give falsk strubehoste (pseudocroup),som viser sig ved gøende hoste og besværet vejrtrækning. Nogle virus angriberspecielt de nedre luftveje og giver bronkitis ellerlungebetændelse.    

Behandling
Sygdommene kan ikke behandles, men man kan søge at lindresymptomerne.      

Forholdsregler  
Børn, der er stærkt forkølede, må ikke modtages i institution. Ved stærkforkølelse kan der være temperaturforhøjelse, kraftig snue med pusflåd ellerkraftig hoste, der hindrer børnenes almindelige aktivitet og kræver særligpasning.     
I en institution er god håndhygiejne den vigtigste forholdsregel for atnedsætte smitterisiko. Man bør hyppigt vaske hænder og altid efter at havetørret næse. Man bør aldrig dele bestik og service med andre. Ved denjævnlige udluftning bør man undgå træk og kuldepåvirkning. Legetøj vaskeshyppigt, når der er mange børn med forkølelse iinstitutionen.    

Komplikationer
Disse virusinfektioner kan kompliceres af bakterielleinfektioner.    
Der kan opstå mellemørebetændelse, bihulebetændelse, bronkitis oglungebetændelse. Ved komplikationer bør man søge læge, som kan tage stillingtil behandling.    

Alarmerende symptomer
Ved infektioner i luftvejene skal man være opmærksom på følgendesymptomer:  

  • hvæsende vejrtrækning 
  • gøende hoste  
  • åndenød  
  • blåfarvning af læberne  
  • så stærke synkesmerter, at barnet ikke vil synke sit spyt og savler.    

Ved disse symptomer skal lægen straks kontaktes. Hos børn med hjertesygdomeller astma skal man være særligt på vagt, når der er symptomer fraluftvejene.     

FORKØLELSESSÅR (herpes)
En virussygdom, der viser sig som grupper af småblærer påhuden.    

Smitteforhold  
Den hyppigste smitteoverførsel sker fra raske smittebærere, dvs. personer derer inficeret med virus uden at have symptomer. I forbindelse med udbrud skersmitten ved direkte kontakt med væske fra blærerne. De fleste menneskersmittes med sygdommen allerede i barnealderen, men kun en mindre del fårsymptomer.    

Symptomer
Oftest begynder sygdommen med rødme, prikken og kløe af huden på det sted,hvor blærerne senere kommer frem. Efter et par dage opstår 1-2 mm storevæskefyldte, tætsiddende blærer, hyppigt omkring munden. Blærerne bristerhurtigt og bliver til sår. Efter 1 uges tid tørrer udbruddetind.    
Ved det første udbrud kan der tillige være utilpashed, hævede lymfeknuder ogundertiden temperaturforhøjelse. Mundslimhinden kan også være angrebet.Senere herpesudbrud angriber kun huden, oftest kun på et mindreområde.    
Udbruddene kommer ofte igen samme sted i forbindelse med anden sygdom, og hosnogle kan solbadning være årsag til fornyet udbrud.    

Behandling
Ved udbruddets start kan forløbet stoppes med virusdræbende salve. Når der erdannet blærer, kan man bruge en udtørrende pasta.    

Forholdsregler
 Et barn med herpesudbrud må gerne modtages i institution ellerskole.    
Renlighed og håndvask kan nedsætte smitteoverførsel, men denne kan ikke heltundgås hverken i eller uden for institution, da de fleste smittes af raskesmittebærere.    

Komplikationer
Herpesudbrud hos et barn kan undertiden forurenes med bakterier og giveanledning til børnesår, se side 19.    

FÅRESYGE (parotitis epidemica)    
En børnesygdom forårsaget af virus, som giver betændelse ispytkirtlerne.    
Sygdommen er blevet sjælden, efter man er begyndt at MFR-vaccinere.    

Smitteforhold
Smitten spredes gennem luften.    

Symptomer  
Fåresyge viser sig typisk ved let feber og hævelse og ømhed foran øret.Symptomerne svinder oftest inden for en uge.    

Behandling 
Der er ingen behandling for sygdommen.    

Komplikationer
Hos drenge efter puberteten kan der opstå smertefuld betændelse i testiklerne.En anden komplikation til fåresyge er en form for hjernehindebetændelse, somalmindeligvis er ufarlig, men dog kræver indlæggelse påsygehus.    
 

Hand, foot and mouth disease 
En kortvarig virussygdom med udslæt på hud ogslimhinder.    

Smitteforhold
Smitten spredes gennem luften, fra væske fra blærerne og fra afføringen. Oftesker smitten fra raske smittebærere.    

Symptomer 
Sygdommen kan begynde med utilpashed og let feber, men ofte er udslættetførste tegn på sygdom. I munden og specielt på hænder og fødder opstårsmå røde pletter, der udvikler sig til væskefyldte blærer. Oftest ersygdommen overstået efter en uges tid.    

Behandling
Der er ingen behandling for sygdommen.    

HEPATITIS A  (smitsomlever-betændelse)  
En form for leverbetændelse, der skyldes etvirus.     

Smitteforhold
Smitten spredes fra afføringen via hænderne tilmunden.    
Sygdommen smitter i den periode, hvor virus udskilles med afføringen. Denvæsentligste virusudskillelse forekommer i den sidste del af inkubationstidenog aftager få dage efter, at sygdommen er brudt ud.    

Symptomer 
Sygdommen begynder ofte med ømhed i kroppen, kvalme, nogentemperaturforhøjelse og undertiden mavesmerter, diarré og opkastninger. Efteren uges tid kommer gulfarvning af øjnenes bindehinde ("det hvide") ogaf huden. Urinen bliver mørk og afføringen lys. Herefter falder temperaturen,og tilstanden bedres.    
Hos børn og unge har sygdommen sædvanligvis et mildt forløb, mens man kan sealvorligere forløb hos voksne.    

Behandling  
Medicin har ingen virkning på sygdommen. Kosten bør være let på grund afkvalme og madlede.    

I tilfælde af hepatitis A i en institution er god hygiejne vigtig. Dasygdommen hos børn ofte forløber uden karakteristiske symptomer og alligevelkan smitte gennem afføringen, er det meget vigtigt at overholde de hygiejniskeforholdsregler som beskrevet i afsnittet om maveinfektioner, se side32.    
Den vigtigste forholdsregel er håndvask før spisning og eftertoiletbesøg.    
Hvis et barn under skolealderen får hepatitis A, bør personalet i barnetsinstitution drøfte med embedslægen, om der er grund til forebyggendebehandling til andre. Forældre til det syge barn bør også drøfteforebyggende behandling af familien med deres læge. Som forebyggelse modhepatitis A kan gives immunglobulin eller vaccination.    
 

Hepatitis B (serumhepatitis)
En form for leverbetændelse, der skyldes et virus.    

Smitteforhold
Sygdommen overføres via blod (fx ved kanylestik), ved seksuel kontakt og undergraviditet fra moder til foster. Virus findes i blodet fra før sygdomsudbrud ogi op til flere måneder herefter. I sjældne tilfælde, hvor sygdommen er blevetkronisk, er der virus i blodet i flere år.    

Symptomer
Sygdommen begynder undertiden med appetitløshed, kvalme og opkastning, smerteri maven og evt. diarré. I andre tilfælde stiger temperaturen ret pludseligt,og der kan være hovedpine, muskelsmerter og ledsmerter. I de fleste tilfældefremkommer herefter gulfarvning af huden. Sygdomsvarigheden er fra få uger tilflere måneder, men hos nogle bliver sygdommen kronisk. Denne kroniske tilstander dog meget sjælden i Danmark.    

Behandling   
Medicin har ingen virkning på den akutte sygdom.    

Forholdsregler
Børn og voksne med hepatitis B må modtages i institution, når de er raske.Der er ingen begrænsninger i forbindelse med kronisk hepatitisB.    

Influenza 
En febersygdom med påvirket almentilstand. Sygdommen kan skyldes flereforskellige influenzavirus. Influenza forekommer næsten udelukkende ivinterhalvåret. Nogle år er der særligt mange tilfælde, så man taler om eninfluenzaepidemi.    

Smitteforhold  
Smitten spredes gennem luften, og sygdommen er megetsmitsom.    

Symptomer
Oftest begynder symptomerne meget hurtigt. Der er høj feber, hovedpine,muskelsmerter og almen svækkelse, evt. ledsaget af snue, lettere synkesmerterog hoste.    
Hos små børn kan forkølelse medføre symptomer, der lignerinfluenza.    

Behandling
Der er ingen behandling for sygdommen, men det er fornuftigt, at barnetforholder sig i ro, mens der er feber.    

Forholdsregler
For at undgå komplikationer (fx lungebetændelse) bør barnet ikke møde iinstitution, før det er helt rask.    
 

KIGHOSTE (pertussis)
En børnesygdom, der skyldes en bakterie. Sygdommen kendes på karakteristiskehosteanfald.    
Selvom de fleste børn er vaccineret mod kighoste, forekommer sygdommen af ogtil, da vaccination ikke giver fuldstændig beskyttelse.    

Smitteforhold
Smitten spredes gennem luften. Der er størst smitterisiko iforkølelsesstadiet. Efter de typiske hosteanfald er begyndt, aftager smittengradvis og er svundet 6 uger efter sygdommens start.    
Ved udsættelse for smitte kan børn blive raske smittebærere. Hvis der i endaginstitution er tilfælde med kighoste, bør forældre være opmærksomme på,at deres børn kan være raske smittebærere, som kan smitte uvaccineredesøskende i spædbarnsalderen. I disse tilfælde vil det være fornuftigt atkontakte lægen for at få rådgivning, da sygdommen kan være farlig forspædbørn.    

Symptomer
Sygdommen begynder som en almindelig forkølelse med snue og tiltagende tørhoste, der optræder anfaldsvis. Efter 1-2 uger fremkommer de karakteristiskehosteanfald.    
I disse hosteanfald kommer hostestødene lige efter hinanden og forhindrerbarnet i at trække vejret, så det bliver blårødt i ansigtet. Derefter kommerder en hivende indånding (kigen). Ved anfaldet ophostes sejt slim, og der kanogså komme opkastninger. Disse anfald kan følge hurtigt efter hinanden, såbarnet bliver helt udmattet.    
Efter 2-4 uger aftager de karakteristiske anfald gradvis, og sygdommen er oftestoverstået efter 6-8 uger, men der kan fortsat være hoste i nogen tid. Hosuvaccinerede småbørn kan sygdommen få et alvorligt forløb med udtaltvejrtrækningsbesvær, hvorfor sygehusindlæggelse kan blivenødvendig.    

Behandling
Oftest kræver kighoste ingen medicinsk behandling. Børn med kighoste befindersig bedst i frisk luft, hvorfor man skal prøve at få dem ud så meget sommuligt.     
I sjældne tilfælde kan der være grund til at behandle medantibiotika.    

Forholdsregler
Børn med kighoste, som i øvrigt ikke virker syge, må gerne komme iinstitution eller skole i den periode, hvor der stadig er en vis smitterisiko.Dette skyldes, at langt de fleste børn er vaccinerede.    
Børn må dog ikke modtages, så længe hosteanfaldene giver udtaltvejrtrækningsbesvær eller opkastning. Anfaldene kan være så hyppige, at derkræves et særligt opsyn.    

Særlige regler 
Hvis der optræder kighoste i en institution med børn under 1 år, skal dissehjemsendes, medmindre de har haft kighoste eller tidligere mindst har fået de 2første kighostevaccinationer.    

Kyssesyge (mononucleose)  
En virusinfektion med halsbetændelse og eventuelt hævede lymfeknuder på hals,i armhuler og i lysken.    

Smitteforhold
Smitten sker ved direkte kontakt med mundsekret. Ved almindelig social omgang ersygdommen kun meget lidt smitsom. De fleste får sygdommen allerede ibarnealderen uden at få symptomer.    

Symptomer
I nogle tilfælde begynder sygdommen med træthed, appetitløshed og hovedpine.Herefter opstår halsbetændelse med udtalt hævelse og belægninger afmandlerne, som kan gøre det vanskeligt at synke. Vejrtrækningen kan værebesværet. Der kan opstå hævelse og ømhed af lymfeknuderne, specielt påhalsen, men også andre steder på kroppen. Der er feber, som kan vare i et paruger. I nogle tilfælde opstår påvirkning af leveren og milten, og der kanvære udslæt.    
Oftest er symptomerne lette hos små børn.    

Behandling
Der er ingen behandling for sygdommen, men på grund af udtalt træthed kan detvære nødvendigt at holde sig i ro i længere tid.    

Lus (hovedlus)
En kløende tilstand i hårbunden forårsaget af hovedlus.    

Smitteforhold   
Hovedlus lever kun på mennesker og spredes ved direkte kontakt mellemmennesker. Smitte er hyppigst mellem børn.     

Symptomer
Når man har haft lus i nogen tid, begynder det at klø ihårbunden.    
Lusene kan ses i håret nede ved hårbunden, hvor de suger blod. De er 2-3 mmlange insekter, der er grålige og bevæger sig hurtigt. De kan være vanskeligeat finde. Lusene lægger deres æg på hårene nede ved hårbunden. Æggene erknapt 1 mm store, hvidgule og fastklæbede til håret, ofte som en lilleperlerække. Æggene kan ligne skæl, men kan i modsætning til skæl ikketrækkes af hårene med fingrene.    

Behandling
Almindeligvis vil man kun anbefale behandling af de personer, man finder lushos. Men hele husstanden bør undersøges flere gange i de følgende uger for atse, om de er blevet smittet. Det er vigtigt, at behandlingsvejledningen følges,og man skal være opmærksom på, at behandlingsmidlet sidder i håret i detanbefalede tidsrum.     
Midler mod lus fås i håndkøb på apoteket.    

Forholdsregler
Når behandling er iværksat, må barnet modtages iinstitution.    
Hvis der er risiko for, at et barn er blevet smittet med lus, bør håretundersøges. Det er vigtigt at gentage undersøgelsen flere gange i de næstepar uger, da det er vanskeligt at konstatere hovedlus kort eftersmittetidspunktet, hvor der oftest kun er få lus og æg. Det er en god idé atkontrollere virkningen af behandlingen efter 1 døgn, hvor lusene skal væredræbt.    
Man undersøger for lus ved at dele håret i skilninger med et par cm mellemrum,således at hele hårbunden gennemses. Lus og æg findes i størst mængde inakken og bag ørerne. 
 

Lussingesyge (parvovirusinfektion, erythemainfectiosum)  
En sygdom, der er mildt forløbende hos børn. Hvis en gravid kvinde smittes,kan der være risiko for fosteret.     
Ca. 70% af voksne har antistoffer mod sygdommen på grund af tidligereinfektion.    

Smitteforhold
Smitten spredes gennem luften.    

Symptomer
Sygdommen viser sig ved rødme af kinderne efterfulgt af udslæt, specielt påarme og ben. På kroppen ses lyserøde pletter. Udslættet består et par dage,men kan komme frem igen i løbet af nogle uger. Der kan være lettemperaturforhøjelse, men sygdommen kan forløbe helt uden udslæt eller andresymptomer. Hos voksne er der undertiden ledsmerter.    

Behandling
Der er ingen behandling for sygdommen.    

Maveinfektion med diarré 
Infektioner i mave-tarm-kanalen forårsages oftest af virus (fx rotavirus), menkan også være forårsaget af bakterier (fx salmonella) eller parasitter (fxGiardia lamblia).    
Ved diarré forstås pludseligt opståede, vandtynde afføringer eller flereløsere afføringer inden for 1 døgn. For at man kan tale om diarré, skal dervære sket en klar ændring af afføringens konsistens eller hyppighed i forholdtil barnets sædvanlige afføringsmønster.    

Smitteforhold
Mennesker med sygdomsfremkaldende virus eller bakterier i tarmen udskiller dissemed afføringen. Smitstoffet kan spredes fra afføringen via hænderne til mund,til legetøj og til madvarer.     
Den væsentligste smitteoverførsel i en institution sker fra en person med akutdiarrésygdom. Raske smittebærere forekommer, men de smitter kun i mindre grad,da afføringen er normal, og da antallet af virus og bakterier er ret lille.Fødevarer kan indeholde smitstof og forårsage smitte.    

Symptomer
De hyppigste symptomer på maveinfektioner er opkastning, diarré, mavesmerterog eventuelt feber. Mavesmerterne er ofte turevise.    

Behandling
Kun i sjældne tilfælde er der grund til at give medicin formaveinfektioner.    
Det er vigtigt, at barnet drikker rigeligt for at undgå væsketab, som ersærligt udtalt, hvis der også er opkastning ellerfeber.     

Forholdsregler
På grund af smitte via hænderne er god håndhygiejne den bedste måde atafbryde smittevejene på. Hænderne skal vaskes efter toiletbesøg, hjælp tiltoiletbesøg eller bleskift samt inden spisning og håndtering af madvarer.Barnets hænder skal også vaskes.    
Forholdene ved indretning af pusleplads er beskrevet i afsnittet Hvorforbliver man syg.    
I tilfælde af smitsom diarré i institutionen bør hygiejnen suppleres medfølgende: 

  • Personalet bør bruge éngangshandsker, når en ble med afføring skiftes  
  • Der bør kun anvendes éngangsbleer, éngangsvaskeklude og éngangshåndklæder  
  • Efter hver skiftning afvaskes underlaget eller aftørres med sprit eller spritservietter   
  • Hænderne vaskes grundigt eller indgnides med hånddesinfektionsmiddel, fx med spritgel i 70% koncentration tilsat håndplejemiddel (evt. kan spritservietter anvendes)  
  • Toiletter afvaskes med almindeligt rengøringsmiddel.    
  • For at undgå smitte fra madvarer bør disse opbevares og tilberedes omhyggeligt.    

Lægen bør kontaktes:

  • hvis det drejer sig om et spædbarn  
  • hvis der er blodig afføring 
  • hvis barnet er sløvt og fraværende  
  • hvis der er tegn på smerter i maven  
  • hvis barnet kun drikker ganske lidt, eller hvis det tisser mindre, end det plejer  
  • hvis den påbegyndte behandling ikke virker, eller der kommer tilbagefald.    

Langvarig diarré 
Langvarig diarré hos børn kan have flere årsager. Der kan dels være tale omtarmsygdomme forårsaget af infektioner, men også om overfølsomhedsreaktionerover for visse madvarer. Ved længerevarende diarré bør forældrene henvendesig til lægen for at få undersøgt barnet, idet langvarig diarré kanforhindre, at barnet optager de nødvendige næringsstoffer, hvilket kanpåvirke almentilstanden.    
Parasitten Giardia lamblia kan i nogle tilfælde være årsag til vedvarendediarréudbrud i daginstitutioner. Symptomerne er oftest længerevarende diarré,evt. vekslende med perioder med normal afføring. Der er næsten aldrig febereller opkastninger, men undertiden turevise koliksmerter, kvalme, træthed ogvægttab. Giardia lamblia kan behandles med medicin efter lægensanvisning.    

Andre lidelser med diarré 
Mavesmerter, opkastning og diarré kan også skyldes andre lidelser i maven.Desuden får mindre børn ofte opkastning eller diarré ved mange sygdomme udenfor mave-tarm-kanalen, fx halsbetændelse, mellemørebetændelse ogurinvejsinfektion.    
Læs mere om diarrésygdomme i Smitsom diarré. Vejledning for daginstitutionerog dagplejehjem (Forlaget Kommuneinformation, 1993).    

 

Mellemørebetændelse medøreflåd  
Mellemørebetændelse er betændelse i mellemørets slimhinde og opstår som enbakteriel komplikation til luftvejsinfektioner.    
Særligt mindre børn har risiko for at få mellemørebetændelse efterforkølelsessygdomme.    

Smitteforhold 
Øreflåd indeholder oftest bakterier, der ikke kan forårsage sygdom hos andrebørn. Derfor smitter øreflåd almindeligvis ikke. Men i få tilfældeindeholder øreflåddet bakterier, der kan fremkalde sygdom hosandre.    

Symptomer   
Mellemørebetændelse kan give udtalte smerter i ørerne, og små børn tagersig ofte til ørerne. Undertiden er der kun almene symptomer, hvor børnene erirritable, appetitløse, har let feber, eventuelt mavesmerter, opkastning ellerdiarré. Det første symptom kan være øreflåd på grund af, at trommehindener bristet.    

Behandling  
Lægen tager stilling til, om der skal iværksættesbehandling.     

Forholdsregler
Børn med øreflåd må modtages i institution, hvis de i øvrigt virker raske,og hvis lægen mener, at der ikke er smitterisiko. Det er dog en forudsætning,at øreflåd ikke medfører særlige pasningsproblemer.    
Hvis et barn i institution eller skole pludseligt får øreflåd, bør barnethentes hjem og læge kontaktes.    
 

Meningokoksygdom 
(smitsom meningitis)
Sygdommen skyldes bakterier, der kaldes meningokokker. Sygdommen viser sig sommeningitis (hjernehindebetændelse) og/ellerblodforgiftning.    
I Danmark konstateres hvert år mellem 200 og 300 tilfælde af meningokoksygdom.Sygdommen er hyppigst hos børn og unge, men forekommer i allealdre.    

Smitteforhold
Meningokokker spredes gennem luften med smådråber, der opstår, når vi hosterog nyser. Den syge er næsten altid smittet af en rask smittebærer og ikke afen patient med meningokoksygdom. Derfor forekommer de fleste tilfælde afmeningokoksygdom som enkelttilfælde, men af og til forekommer der fleretilfælde i samme område på omtrent samme tid.    
Uden for kroppen dør bakterierne hurtigt.     

Symptomer
Det er vigtigt at vide, at meningokoksygdom kan udvikle sig livstruende på fåtimer. Det almindeligste er dog, at sygdommen udvikler sig i løbet af nogledøgn.    
I begyndelsen kan sygdommen ligne influenza. Inden for 1-2 døgn stigertemperaturen til 38-40° eller mere. Temperaturstigningen kan indtrædepludseligt og være ledsaget af kulderystelser eller kramper. Der er ofte stærkhovedpine, opkastninger og ulyst til at spise og drikke. Den syge bliver døsigeller urolig, forpint og irritabel, måske uklar.    
Meningokoksygdom kan også give anledning til blødninger i huden, der viser sigsom røde eller blårøde punkter eller mærker. I nogle tilfælde er derspændinger i nakke og ryg, så foroverbøjning af hovedet er smertefuld ogvanskelig.     
Hos spædbørn kan symptomerne dog være noget anderledes. Børnene kan væremindre aktive, vil ikke spise eller drikke, græder ved mindste berøring,bliver tiltagende sløve og kaster op.    
Det er vigtigt at lægge mærke til, om den syge har feber og er påfaldendedårlig.    

Behandling
Barnet skal indlægges så hurtigt som muligt for at blive behandlet.Meningokoksygdom behandles  med antibiotika.    

Forholdsregler
Lægen indberetter telefonisk tilfælde af meningokoksygdom tilembedslægeinstitutionen, som tager stilling til eventuelleforholdsregler.    
Hvis der i den nærmeste omgangskreds har været et tilfælde afmeningokoksygdom, er den vigtigste forholdsregel opmærksomhed over forsygdomstegn, og såfremt disse opstår, bør man straks kontaktelæge.    
I en husstand, hvor et familiemedlem har meningokoksygdom, vil der i nogle fåtilfælde være risiko for, at der opstår endnu et tilfælde inden for dennærmeste tid.    
Husstandsmedlemmer til en patient med meningokoksygdom anbefales forebyggendebehandling med antibiotika. Børn og voksne må møde i skole og institution,når denne forebyggende behandling er afsluttet.    
I en mindre del af tilfældene er der mulighed for supplerende forebyggendebehandling i form af vaccination. Men over for de fleste meningokokbakterierfindes ingen vaccine.     
Vaccination giver god beskyttelse efter 5-6 dage over for den meningokoktype,man er vaccineret mod. Beskyttelsen varer et par år.    
Da risiko for smitte i daginstitutioner og skoler er meget lille, anbefales kunsjældent forebyggende behandling.    
Sygdommen overføres ikke via madvarer. Der er ikke grund til særlig rengøringaf legetøj eller lokaler.    

Andre meningitisformer
Meningokokker er de almindeligst forekommende meningitisbakterier, men der kanvære andre årsager til meningitis.    
De alvorlige meningitistilfælde skyldes bakterier. De kræver omgåendebehandling.     
Hib-vaccinen i børnevaccinationsprogrammet beskytter mod den meningitisform,der skyldes bakterien Hæmophilus influenzae type b.    
Nogle meningitistilfælde skyldes virus (fx fåresygevirus). Disse sygdomme erubehagelige, men almindeligvis ufarlige. De kræver ikke behandling, men dogindlæggelse på sygehus.     

Mæslinger 
(morbilli)
En børnesygdom forårsaget af virus. Sygdommen er alvorlig og kan medførekomplikationer.    
Mæslinger forekommer sjældent, efter man er begyndt at MFR-vaccinere.    

Smitteforhold
Smitten spredes gennem luften, og sygdommen er megetsmitsom.    

Symptomer
Sygdommen består af to perioder. Den første varer 2-4 dage med høj feber(39-40°), utilpashed, snue, hoste og røde, irriterede øjne. Efter 1 døgn mednæsten normal temperatur starter 2. periode med ny temperaturstigning ogudslæt.    
Udslættet begynder i ansigtet og bag ørerne og breder sig i løbet af et pardage over hele kroppen og ud på arme og ben. Det består af små røde pletter,der efterhånden flyder sammen til store pletter. Der er sjældent kløe.Temperaturen begynder at falde, når udslættet har bestået et pardage.    
Barnet er ofte meget dårligt, og sygdommen varer oftest en ugestid.    

Behandling 
Der er ingen behandling for sygdommen.    

Forholdsregler   
Barnet bør komme til kræfter, inden det begynder i institution eller skole forat undgå, at det får komplikationer. Mæslinger tærer meget på barnetskræfter og giver nedsat modstandskraft.    

Komplikationer
Hvis temperaturen ikke falder et par dage efter udslættets start, eller hvisder atter opstår feber, kan det skyldes komplikationer.    
De almindeligste komplikationer er mellemørebetændelse og lungebetændelse,men i sjældne tilfælde kan der forekomme alvorligere komplikationer sommeningitis (hjernehindebetændelse) oghjernebetændelse.    
 

Røde hunde 
(rubella) 
En børnesygdom forårsaget af virus. Sygdommen har et mildt forløb hos børn.Hvis en gravid kvinde smittes, er der risiko forfosteret.     
Sygdommen er blevet sjælden, efter man er begyndt at MFR-vaccinere.    

Smitteforhold 
Smitten spredes gennem luften.    

Symptomer
Sygdommen begynder ofte med utilpashed, let forkølelse og temperatur op til38°. Efter 1 døgns tid kan der opstå øm hævelse af lymfeknuderne på halsenog i nakken og samtidigt udslæt. Der er udtalt rødme af ansigtet, mensudslættet på krop, arme og ben er småplettet og svagere rødt. Der kan værekløe.    
Efter et par dage svinder udslættet, og sygdommen er overstået. Sygdommen kanforløbe uden udslæt.    

Behandling
Der er ingen behandling for sygdommen.    

 

Skarlagens-feber (scarlatina) 
og bakteriel halsbetændelse
Skarlagensfeber indledes i de fleste tilfælde af halsbetændelse. Sygdommen haret karakteristisk udslæt. Den skyldes en speciel stamme afstreptokokbakterier.     
Streptokokker kan også give halsbetændelse udenudslæt.    

Smitteforhold
Smitten spredes gennem luften. Der forekommer smitte fra raskesmittebærere.    

Symptomer
Den bakterielle halsbetændelse skyldes ofte streptokokker. Symptomerne erfeber, synkesmerter, belægninger på mandlerne og påvirket almentilstand. Derer hævede og ømme lymfeknuder opadtil på siden af halsen. Ved bakterielhalsbetændelse er der almindeligvis kraftigere symptomer end vedvirushalsbetændelse.    
Når skarlagensfeber begynder som halsbetændelse, fremkommer udslættet et pardage efter halsbetændelsen. Udslættet begynder på maven og breder sigderefter over hele kroppen, af og til også til hals, arme og ben. Ansigtet kanvære blussende og tungen rød. 
Udslættet viser sig som knappenålsstore, røde pletter, der oftest sidder såtæt, at huden får et ensartet skarlagensrødt udseende. Huden virker ru. Udenbehandling bleger udslættet af i løbet af 1 uge. 1-2 uger efter udslættet erbegyndt, kan huden skalle af på hænder og fødder.    
Man kan ikke få skarlagensfeber mere end én gang, men samme slags bakterie kansenere give infektion uden udslæt, fx halsbetændelse.    

Behandling
Streptokokhalsbetændelse og skarlagensfeber behandles med penicillin i 10 dage.Denne behandling gør barnet smittefrit efter 2 dage.    
 

Skoldkopper 
(varicella)
En børnesygdom, der skyldes virus og viser sig ved blæredannelse på huden.Hvis en gravid kvinde smittes, kan der være risiko forfosteret.     

Smitteforhold
Smitten spredes dels gennem luften, da der er virus i luftvejene, og dels veddirekte kontakt med væske fra blærerne på huden. De tørre sårskorpersmitter ikke. Sygdommen er meget smitsom.    

Symptomer
Sygdommen kan begynde med utilpashed og let feber, men udslættet er ofte detførste sygdomstegn. Det begynder på kroppen eller i hårbunden og breder sigderefter til ansigt og i mindre grad til arme og ben. Først opstår rødepletter, i disse dannes små, vandklare blærer, der brister eller tørrer indog danner sårskorper. I løbet af de første 4-5 dage fremkommer nye blærer,og sygdommen plejer at være overstået efter en uge, men skorperne kan værelænge om at falde af. Der er ofte ret udtalt kløe, og kradsning kan giveinfektion i sårene.    

Behandling
Der gives normalt ingen behandling for sygdommen. Imod kløe kan anvendes enrysteblanding, der kan købes i håndkøb.     

Forholdsregler
God hygiejne er af betydning for at mindske risiko for smitte ved berøring. Deter vigtigt, at barnet vasker hænder og får klippet negle, for at kradsningikke skal medføre bakteriel infektion.    

Komplikationer
Skoldkoppevirus forbliver i kroppen, efter at sygdommen er overstået, og kanpå et senere tidspunkt blive årsag til helvedesild. Denne sygdom opstårhyppigst hos voksne og viser sig ved et smertende udbrud af blærer på etbegrænset hudområde. Væske fra disse blærer kan i den første uge efterfremkomsten indeholde virus og forårsage skoldkopper hos personer, der ikketidligere har haft skoldkopper. Smerterne kan bestå i længeretid.    

 

Skovflåtoverførtborreliainfektion
Smitteforhold
En infektion forårsaget af bakterien Borrelia burgdorferi, som kan findes iskovflåter.    

Smitteforhold
Smitten overføres med bid af skovflåt, som er inficeret med borrelia. Borreliaoverføres først til mennesket, når skovflåten har siddet på huden i etdøgn. Der forekommer ikke smitte fra menneske tilmenneske.    

Symptomer
Skovflåten ses i starten som en 2 mm stor sort prik på huden. Når flåten harsuget blod, bliver den noget større. Efter flåtbiddet kan der være en lethævelse af området.     
Symptomer på borreliainfektion er udslæt, der kan opstå nogle dage eller optil flere uger efter flåtbiddet. Udslættet er rødt, velafgrænset og vokserefterhånden i omkreds. Efterhånden afbleger udslættet i midten og fårringstruktur. Ca. halvdelen får desuden almensymptomer i form af muskelsmerter,ledsmerter og hovedpine og eventuelt smerter svarende til udslættet. Udenbehandling kan udslættet vare i uger til måneder.    
Hvis man ikke bliver behandlet for borreliainfektion, kan der komme symptomerfra nervesystem, hjerte eller led.    

Behandling
Skovflåten kan fjernes ved at nulre den i et par minutter, så den slippergrebet. Det er vigtigt, at hele flåten fjernes. Hvis der ikke kommer tegn påborreliainfektion, skal man ikke behandle.     
Infektion med borrelia skal behandles med antibiotikum for at undgåkomplikationer.    
 

Forholdsregler
Skovflåten findes i skovbundens vegetation. Når man har opholdt sig i skoven,bør man se huden efter for skovflåter for at undgå borreliainfektion.    
Hvis der opstår rødme efter skovflåtbid, bør man henvende sig tillægen.    
 

Svampeinfektioner
Smitteforhold  
Hudinfektioner, der skyldes svampe.    

Nogle svampe angriber kun mennesker. Oftest sker der smitte fra raskesmittebærere ved direkte berøring. Andre svampelidelser skyldes smitte fradyr.    

Symptomer
På huden ses røde, skallende, kløende pletter. Efterhånden afblegesudslættet fra midten, så det bliver ringformet (ringorm). Udslættet sidderoftest på kroppen, arme og ben.    
Fodsvamp er en anden form for svampesygdom. Huden mellem tæerne er opblødt ogeventuelt revnet. Huden kan også være tør medafskalning.    

Behandling
Lægen kan behandle med svampedræbende medicin. Oftest er lokalbehandlingtilstrækkelig, men der kan være behov fortabletbehandling.    

Forholdsregler
Der er ingen særlige forholdsregler ved svampelidelser.    

Tredjedagsudslæt
(exanthema subitum)
En kortvarig virusinfektion, som angriber børn i alderen 1/2-3år.     

Smitteforhold 
Smitten spredes gennem luften.    

Symptomer
Sygdommen begynder pludseligt med feber, der holder sig på ca. 39° i 2-4 dage.Barnet er ret upåvirket og kun let forkølet. Når temperaturen falder,fremkommer udslættet. Udslættet er tydeligst på kroppen og består af små,blegrøde pletter, som svinder i løbet af 1-2 dage, hvorefter barnet errask.    

Behandling
Der er ingen behandling for sygdommen.  
  

 

VANDVORTER
(mollusca)
En hudsygdom, der skyldes virus.   

Smitteforhold
Smitten overføres ved direkte og indirekte kontakt.    

Symptomer
På huden opstår 2-3 millimeter store halvkugleformede knopper, derefterhånden får indtrækning på midten. Især hos spædbørn kan der væremange knopper, mens der hos større børn og voksne i reglen er5-10.    

Behandling
Sygdommen går over af sig selv, men det kan vare 1/2 til et par år. Vandvorterkan skrabes væk i lokalbedøvelse.    

Forholdsregler
Der er ingen særlige forholdsregler.    

VORTER
En hudlidelse, der skyldes virus.    

Smitteforhold
Smitten overføres ved direkte eller indirekte kontakt. Spredning af fodvortersker ofte i gymnastiksale og baderum, hvor børnene går på barefødder.    

Symptomer
Vorterne er få millimeter op til centimeter store hævelser af huden.Undertiden er der mørke prikker som tegn på punktformedeblødninger.    

Behandling
Behandling sker oftest med lokalmiddel og nedfiling af vorten. Undertidenskraber lægen vorten væk under lokalbedøvelse. Behandling nedsættersmitterisiko.    
Vorterne kan svinde af sig selv.    

Forholdsregler
Der er ingen særlige forholdsregler over for vorter påhænderne.    
Hvis et barn med fodvorter ikke er i behandling, anvendes gymnastiksko ogbadesko.    

Øjenbetændelse 
(conjunctivitis) 
Betændelse i øjets bindehinde. Bindehinden dækker "det hvide" aføjet og indsiden af øjenlåget.    

Smitteforhold
Smitten overføres ved direkte berøring og indirekte via genstande somhåndklæder og legetøj. Der kan også ske smitte gennem luften med hoste ellernys.    

Symptomer
Symptomer på øjenbetændelse er tørhedsfornemmelse, svie og brænden i øjet,og undertiden lysskyhed og tåreflåd. Det hvide i øjet bliver rødt, og dersamler sig pus i øjet.     
Hos forkølede børn kan man se en mildere øjenbetændelse i form af rødme,tåreflåd og lidt blakket pusdannelse i øjenkrogen ("gule klatter"),mest udtalt efter søvn. Dette skyldes tilstopning af tårekanalen på grund afhævede slimhinder. Børnene må gerne modtages iinstitution.    
En anden mildere form for øjenbetændelse skyldes nogle virus, der kun er lidtsmitsomme. Symptomerne ved denne form for øjenbetændelse er ikke ret udtalte.Antibiotika har ingen virkning. Disse børn må gerne modtages iinstitution.     
De sværere former for øjenbetændelse kan enten være forårsaget af vissevirus eller af bakterier. I disse tilfælde driver øjet med pus, og der errødme og hævelse, både i det hvide af øjnene og på det indvendige aføjenlågene. Almentilstanden kan være påvirket. Denne form forøjenbetændelse er meget smitsom, og børnene må ikke møde i institution.Tilstanden kræver lægebehandling.    

Behandling
Ved alle former for øjenbetændelse skal man være meget omhyggelig medoprensning af øjnene for ikke at sprede smitten fra det ene øje til det andet.Man bør vaske hænder grundigt før og efter behandling af øjnene. Vattetvædes med lunkent vand for at fjerne pusset. Man må ikke bruge det samme vattil begge øjne.     
Gule klatter i øjnene på grund af forkølelse og de lette virusinfektionerkræver ikke behandling, da de kun giver lette gener, og antibiotika eruvirksomt på disse virus. Oprensning af øjnene er tilstrækkelig for atmindske symptomerne. Barnet bør ses af læge, hvis symptomerne ikke er svundeti løbet af en uge.    
De sværere øjenbetændelser kræver lægebehandling. Det er meget vigtigt atoverholde behandlingen, da lidelsen ellers kommer igen. Ved denne form forøjenbetændelse tager den behandlende læge stilling til, hvornår barnet måmodtages i institution.      

Forholdsregler
Smitte ved øjenbetændelse forebygges ved god hygiejne. Hyppig håndvask ervigtig. Man bør sikre sig, at øjenbetændelse ikke spredes via vaskeklude oghåndklæder.    
Børn med øjenbetændelse må ikke komme i institutionen:  

  • hvis der er øjenbetændelse med stærkt pusflåd  
  • hvis der er øjenbetændelse og tydelig lysskyhed  
  • hvis der er øjenbetændelse og påvirket almentilstand.    

Et barn med de nævnte symptomer bør undersøges af læge.

 

Oversigt

 

 

Læs mere

Indenrigsministerietsbekendtgørelse nr. 100 af 7. marts 1983 om forholdsregler mod smitsommesygdomme i skoler og daginstitutioner for børn og unge.

Sundhedsstyrelsensretningslinier af 21. marts 1983 om forholdsregler mod smitsomme sygdomme iskoler og daginstitutioner for børn og unge.

Smitsom diarré. Vejledning for daginstitutioner og dagplejehjem.Sundhedsstyrelsen, 1993. Forlaget Kommuneinformation, bestillingsnr. 7247.

 

Kolofon

Titel: Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning fordaginstitutioner, skoler og forældre"
Udgiver: Sundhedsstyrelsen
Ansvarlig institution: Sundhedsstyrelsen
Forfatter: Sundhedsstyrelsen
Anden bidragyder: Webmaster Charan Nelander (web)
Copyright: Må benyttes med kildeangivelse
Emneord:  Børn - Børnesygdomme -Pædiatri - Smitsomme sygdomme
Resumé: Smitsomme sygdomme hos børn er udarbejdet afSundhedsstyrelsen med det formål at informere nærmere om de bestemmelser, dergælder i skoler og daginstitutioner for børn, når der optræder smitsommesygdomme. Pjecen belyser desuden en række spørgsmål om, hvorledesinstitutionspersonale og forældre skal forholde sig, når de hyppigste af dissesygdomme er til stede. 
Pjecen giver en almen indføring i begrebet smitsomme sygdomme. Den forklarer,hvorfor og hvordan man rammes af smitsomme sygdomme, og hvilke sygdomstegn derhører med. Knapt 30 hyppige smitsomme sygdomme beskrives. Der gøres rede forsmitteforhold, symptomer, behandling og forholdsregler. Reglerne for børnsfremmøde i institution i tilfælde af sygdom gennemgås. Personalets forholdved smitsomme sygdomme beskrives. De vigtigste oplysninger er sammenfattet i enoversigt (p. 46-48) over inkubationstid, smitteperiode og regler for fremmøde iinstitution og skole.
Sprog: dansk
Den elektroniske versions ISBN:  87-91093-55-4
Den trykte versions ISBN: 87-7848-047-7
Version: 1.0
URL: http://www.sst.dk/publikationer/index.asp
Dato: 2001-06-25
Format: html, gif, jpg, css
Inventarliste: bil01.htm, forord.htm, index.htm, indhold.htm, kap00.htm, kap01.htm, kap02.htm, kap03.htm, kap04.htm,kap05.htm, kap06.htm, kap07.htm, kolofon.htm, publ.css, ren.htm, fors.jpg,oversigt_1.jpg, oversigt_2.jpg, oversigt_3.jpg, streg.gif, sund4.gif

 



Top/Bund


Version 1.0 November 2000 • © Sundhedsstyrelsen. Udgivet af Sundhedsstyrelsen, www.sst.dk
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering