Nyhedsarkiv

70Nyheder 3 Nyt fra...

Poetry slam på 9. årgang

Nyhed billede
Identitetsbevidsthed er emnet, spoken word er genren, sproget er engelsk på 9. årgang på Klarup Skole. Et af læringsmålene er, at eleverne får viden om og forståelse for, at vi er "global citizens". Eleverne er i fem timer sammen med kunstnere med pluralistiske identiteter, og de sætter fokus på, om identitet er en følelse eller geografisk bestemt fx, hvor man er født, eller hvor man bor. For når man bor i Australien, men er født i Zimbabwe og optræder med kunstnere fra hele verden, er man så verdensborger, australier eller afrikaner? Og hvad så, hvis man er født i Rusland, opvokset i Ghana, bor i Madagaskar, og performer over alt i verden?

Under ledelse af en af Danmarks bedste poetry slammere, Frank Langmack og i samarbejde med Center for Kultur og Udvikling turnerer workshoppen ”Spoken Identity” rundt til skoler i hele landet og besøger også flere skoler i Aalborg. Eleverne lærer at skrive og performe poetry slam og kommer helt tæt på Crystal, ”Sir Black” og Zai. Eleverne reagerer med aktiv deltagelse og svar i retning af: ”Det er vildt inspirerende at opleve passionerede mennesker. Vi har kun mødt folk fra Afrika én gang før. Det er kun fedt, at det er på engelsk.”

22-09-2016 AN

Forrige 10